Hvordan finder Google min hjemmeside?

Du har lige lanceret din hjemmeside.

Den ligger nu trygt og godt på dit webhotel.

Du tjekker Google, og der ligger den også.

Alt spiller.

Men, du står tilbage med en undren.

Hvordan finder Google min hjemmeside?

Sådan havde jeg det i hvert fald selv med min egen første hjemmeside.

Så lad os kigge på hvordan det fungerer.

Hurtig oversigt:

Sådan finder Google din hjemmeside:

  • Crawlers: Googles automatiserede bots (crawlers) scanner konstant internettet og opdager nye sider gennem links fra hjemmesider de allerede kender.
  • Offentlige databaser: Google kan finde din side, hvis den er registreret i offentlige databaser.
  • Google-tjenester: Bruger du værktøjer som Google Search Console, hjælper du Google med at finde din hjemmeside direkte.
Hvordan finder Google min hjemmeside?

Crawlers

Googles crawlers, eller “Googlebots” som de også kaldes, er automatiserede programmer, som døgnet rundt gennemgår internettet for at finde og indeksere nye hjemmesider, som kan bruges i søgeresultatet.

De fungerer ved at følge links fra en side til en anden, hvilket betyder, at hvis en anden hjemmeside linker til din hjemmeside, har Google lettere ved at opdage den.

Når en crawler besøger din hjemmeside, analyserer den indholdet, strukturen og links, som den kan følge videre. Det giver den et indtryk af hvad din side handler om, og derved hvilke googlesøgninger den skal vise din side i, og det er jo interessant!

Den her proces er kører døgnet rundt, året rundt. Det er derfor vigtigt at sikre, at din hjemmeside er godt struktureret og har links fra relevante kilder for at forbedre chancerne for, at Google opdager og indekserer den korrekt.

Offentlige databaser

Du er sikkert allerede blevet træt i hovedet bare af at læse overskriften, men bliv lige hos mig i 1 minut, fordi det kan faktisk hjælpe dig med dine placeringer hvis du er ny.

Google kan nemlig finde din hjemmeside ved at hente information fra offentlige databaser og registre, hvor din hjemmeside er registreret.

Det kan være domæneregistre, som WHOIS, hvor detaljer om dit domæne, såsom ejerinformation og registreringsdato, er offentligt tilgængelige.

Derudover kan andre platforme, som oversigter over virksomheder (f.eks. Krak), online portaler eller digitale bibliotekstjenester, også spille en rolle i at Google crawlers finder din hjemmeside.

Hvis din hjemmeside er registreret i en eller flere af de her databaser, øger det altså sandsynligheden for, at Google finder din hjemmeside.

Dette kan især være nyttigt for mindre eller nye hjemmesider, der måske ikke har mange indgående links fra andre sider endnu.

Google-tjenester

Som du sikkert ved, tilbyder Google forskellige værktøjer. De gør det nemmere for dig at sikre, at din hjemmeside bliver fundet og indekseret hurtigt.

Et af de mest effektive værktøjer er Google Search Console, hvor du kan indsende din hjemmeside direkte til Google for indeksering.

Her kan du også indsende et såkaldt sitemap, som giver Google en struktureret oversigt over alle siderne på din hjemmeside.

Derudover tilbyder Search Console indsigt i, hvordan Google ser din hjemmeside, og rapporterer om eventuelle fejl, der kan forhindre optimal indeksering.

Andre Google-tjenester som Google Business Profile (for lokale virksomheder) kan også hjælpe dig med at øge synligheden af din hjemmeside i søgeresultaterne, især hvis du har opdateret dine virksomhedsoplysninger og sat din hjemmeside ind.

Ved at bruge de her tjenester aktivt hjælper du Google med at opdage og prioritere din hjemmeside i søgeresultaterne.

Nu ved du det

Forståelsen af, hvordan Google finder din hjemmeside, er første skridt mod toppen af søgeresultatet.

Ved at sørge for, at din hjemmeside er supernem at gennemgå for Googles crawlers, at den er registreret i relevante databaser og ved at bruge Googles egne værktøjer, giver du din hjemmeside de bedste chancer for at blive fundet og vist i søgeresultaterne.

Det kan virke som en teknisk proces, men jo bedre du forstår den, jo lettere er det at udføre, eller uddelegere.

Så tag dig tid til at optimere din hjemmeside, og husk – jo mere Google ved om din side, jo nemmere er det for Google at vise dig i søgeresultaterne.

Tak fordi du læste med.

Jeg hedder Esben og jeg er webudvikler og SEO konsulent hos OPAD.

Hvis du vil vide mere om SEO eller hjælpes gratis godt på vej, så connect endelig med mig på LinkedIn.

Jeg er altid frisk på at snakke SEO, du er velkommen.