Her kommer 4 punkter, vi altid gennemgår med vores tilfredse kunder inden vi går i gang 😉
Når du har taget beslutningen om, at du gerne vil have en ny hjemmeside, er der nogle punkter, der er værd at overveje, inden du starter processen med en webudvikler.
1: Formål og målgruppe
Det er vigtigt, at du ved, hvad formålet med hjemmesiden er.
Vil du have en hjemmeside, der sælger produkter, informerer, indsamler data om dine kunder eller noget helt fjerde?
Et andet centralt punkt, der er værd at have sat sig ind i, er din målgruppe. Hvem er din hjemmesides besøgende, hvad søger de på, og hvad klikker de på?
Her er det en stor fordel, hvis du kan få udarbejdet en søgeordsanalyse og en analyse af trafikken på en nuværende hjemmeside. (hvis du har en)
Alt dette kan hjælpe dig med at forstå dine kunder bedre og skabe en mere relevant side for dem, der søger efter den. Det vil også resultere i, at Google viser din side før andres.
De fleste “normale” mennesker har ikke kompetencer til at udarbejde en dybdegående søgeords/trafik analyse, så hvis der er budget til det, så få en professionel til at gøre det.
Hos OPAD er vi eksperter i både webudvikling og dataindsamling i forhold til søgeord, trafik osv. Hvis du har spørgsmål tager du bare kontakt😍
2: Design og brugervenlighed
Det er vigtigt, at din hjemmeside har et rent og professionelt design, der afspejler dit brand. Har du en bestemt farvekombination, som du bruger til alle dine visuelle elementer? – eller en bestemt læsevenlig font?
Det er også vigtigt at tænke på brugervenlighed. Er det lækkert og nemt for de besøgende på din hjemmeside at finde frem til det, de ønsker?
En gylden regel, vi prøver at efterkomme, er: Der må ikke være mere end tre klik til køb/booking/checkout osv.
Alt dette tilsammen skaber et spændende og behageligt indtryk for dine kunder/besøgende. Det vil forhåbentlig resultere i, at de bruger længere tid på siden og klikker på køb-knappen.
Google vurderer også din sides relevans ud fra, hvor længe besøgende bruger på din side. Hvis de ikke synes om det, de ser, forlader de hurtigt din side igen, og det er ikke godt for din placering på Google.
Alt afhængigt af budget kan du også få en grafisk designer til at kigge på det og evt. arbejde sammen med din valgte webudvikler.
Hos os har vi fx en dygtig grafisk designer, der i samarbejde med vores meget tekniske webudvikler formår at skabe det bedste resultat for dig og dine besøgende.
3: Indhold og SEO (søgemaskineoptimering)
Det er vigtigt at tage stilling til, hvad din hjemmeside skal indeholde, og hvordan det bliver skrevet. Har du fx en meget formel profil eller ønsker du et mere afslappet udtryk.
Indholdet på siden skal være relevant, informativt og engagerende for dine besøgende. Som tidligere nævnt skal dine besøgende have svar på deres spørgsmål.
Vi kunne skrive sider op og ned om SEO, men det bliver hurtigt meget teknisk og komplekst. SEO er en af de ting, vi brænder mest for hos OPAD, og du kan altid søge råd og vejledning hos os.
Det er meget fordelagtigt (vi vil sige nødvendigt) at have helt grundlæggende SEO-praksisser implementeret på din nye hjemmeside fra starten. På den måde sikrer du dig din hjemmesides synlighed på Google (og andre søgemaskiner).
4: Teknisk funktionalitet
Det er en god idé at sætte sig lidt ind i, hvilken platform og teknologi der er den rigtige og passer bedst til dine behov.
De fleste hjemmesider er lavet med en platform, der hedder WordPress.
Vores webudvikler bruger WordPress, fordi det gennem årene har udviklet sig til en platform, der er meget fleksibel og brugervenlig. Du kan lave både små projekter og kæmpestore hjemmesider med utallige funktioner, hvis du er dygtig.
Derfor vil vi vove at påstå, at WordPress passer til de fleste projekter (selvfølgelig alt afhængigt af, hvem der skal lave den).
Der findes også andre teknologier, der kan bruges til at lave hjemmesider: Squarespace, Wix, PrestaShop, Framer osv.
Disse platforme er gode, hvis din webudvikler ikke er super skarp til at kode/programmere. Disse platforme kaldes ofte for “drag-and-drop”, fordi man ikke skal kode og programmere.
Udover at sætte sig ind i platforme og teknologier kan det også være en fordel, hvis man er bevidst om, at hjemmesiden skal være mobilvenlig (hvilket kan være en udfordring for mange udviklere).
Det er vigtigt, at din hjemmeside er mobilvenlig, da du ellers kan gå glip af mange potentielle besøgende. Hvis “mobile besøgende” hurtigt klikker sig ud af din side, går det også ud over din rangering på Google.
Til sidst er det også vigtigt at være bevidst om, at siden skal have en hurtig indlæsningstid. Vi kender nok alle til, hvor irriterende det kan være at vente på, at en side loader. Personligt gider jeg ikke vente længere end 2-3 sekunder.
Vi håber at have skabt en smule overblik over de ting, der kan være en fordel at vide lidt om, når du skal have en ny hjemmeside.
Det er selvfølgelig de færreste, der ved noget om det hele, men det er godt at kunne italesætte det over for din webudvikler.
Hvis du ønsker dig en hjemmeside, hvor det hele er i top, så kontakt os endelig🚀
Ifølge os er der bare ikke noget mere irriterende end en dårlig hjemmeside😉